Spansk syge i København

I sommeren 1918 kom den spanske syge til Danmark.

Det resulterede i tre større udbrud: Ét stort udbrud om sommeren, ét endnu større udbrud sent på efteråret, og en længere periode hen over vinteren med mange smittetilfælde.

Herunder kan du se figurer over antallet af smittede i Københavns Kommune. I 1918 blev alle influenza-diagnoser stillet klinisk, altså ud fra symptomer. Man kendte på det tidspunkt ikke til virus.

Antallet af smittede blev opgjort ugentligt af Stadslægens kontor. Alle læger i Københavns Kommune indberettede hver mandag formiddag hvor mange patienter de havde diagnostiseret med de forskellige infektionssygdomme gennem den forrige uge. De fleste sygdomstilfælde blev indberettet af praktiserende læger, men speciallæger og hospitalslæger bidrog også. De såkaldte uge-sygelister var meget detaljerede og indeholdte information om alder og lægedistrikt. Sygdomstilfælde blev ikke talt dobbelt selv om de blev indberettet af to forskellige læger.

Systemet med ugentlige indberetninger blev startet i 1876 som et samarbejde mellem Stadslægen og politiet. Hver mandag morgen indsamlede den patruljerende gadebetjent statistikkerne fra alle læger i hans distrikt. Samtidig afleverede han en 4 siders oversigt over sygdomstilfældene fra uge før. Opgørelsen over smittetilfælde er hentet fra disse oversigter. Nederst på siden her kan du se oversigten fra ugen 27 oktober til 2 november 1918. Opgørelserne for et år blev samlet i et bind. Forsiden på bindet fra 1918 vises også nederst på siden. Efter en ændring i lægeloven i 1920 blev statistikkerne sendt per brev, men ellers fortsatte systemet frem til 1970.

Ved at trykke på knapperne under figuren kan du vælge hvilke aldersgrupper der vises, og om figuren viser det faktisk antal smittede, eller antallet af smittede per 1000 indbyggere.

I den anden figur ses antallet af dødsfald som følge af influenza. I efteråret 1918 mente lægerne i København at den egentlige dødsårsag for de fleste patienter var bronkitis og ikke influenza. Dette ses tydeligt i Tabel 6 i oversigten. Tallene i den anden figur stammer fra en senere opgørelse over epidemiens forløb, der blev offentliggjort i Stadslægens årsberetning for 1918. Årsberetningen for 1918 blev udarbejdet i efteråret 1919 på et tidspunkt hvor Stadslægens kontor havde gennemgået de oprindelige dødsattester og ændret dødsårsagen for dem der døde af den spanske syge.

Stadslægens statistik giver antagelig ikke et helt præcist billede idet det ofte er svært at pege på en entydig dødsårsag for eksempel hos alvorligt syge som kan dø af eller med influenza.

I artiklen her, har vi brugt det moderne begreb om overdødelighed til at komme tættere på det sande antal dødsfald under den spanske syge.